Tidsbestilling

Det er vigtigt at oplyse, hvad du vil tale med lægen eller sygeplejersken om, når du bestiller tid.

En konsultation er som udgangspunkt på 10 minutter. Hvis du har mere end et problem, er det en god ide straks ved konsultationens begyndelse, at fortælle lægen eller sygeplejersken, hvad der er vigtigst at få talt om.

Har du behov for en akut tid, har du mulighed for at få en tid samme dag, hvis du ringer mellem kl. 08.00 og 10.00.

Sammedagstiderne er hovedsageligt beregnet til kortere, akutte problemer og der udføres således IKKE årskontrol af kroniske sygdomme, børneundersøgelser og graviditetsundersøgelser eller udfærdiges større attester i disse konsultationer, da der skal aftales længere tid til dette. Bestil derfor tid til disse konsultationer i god tid.

Hvis du kommer for sent til din aftalte tid, skal du henvende dig ved skranken.

Vi bestræber os på at overholde de aftalte tider, men der kan forekomme ventetid.

Husk altid at medbringe dit gule sundhedskort.